Pressemeddelelse fra Julie Houmann:
"Jeg stopper min aktive karriere på landsholdstræningen samt min deltagelse i internationale turneringer pr. dags dato."
"Jeg har været heldig at få lov til af to omgange at leve min drøm som elite sportspige ud. Min første tid på landsholdet var i perioden 2001-2005, hvorefter jeg stoppede for at tage min bacheloruddannelse i Ernæring og Sundhed, samt få erhvervserfaring som kostvejleder hos Lene Hansson"
"Jeg vendte dog tilbage til landsholdstræningen i 2010, efter at have holdt 5 års pause, da jeg følte jeg havde mere at bidrage med, som eliteudøver og stadig kunne indfri nogle af mine mål. Jeg føler mig privilligeret over at have været med til at vinde medaljer til Danmark både til EM og VM, og jeg sætter stor pris på min tid som elite badmintonpige."
"Nu er tiden kommet til at prioritere noget andet i mit liv, og jeg vil derfor fokusere på min nystartede virksomhed: 100 % SLOW JUICE, der producerer dansk, økologisk grøntsagsjuice efter slow juice princippet."
"Jeg slipper ikke badmintonsporten helt, da jeg fortsat vil give den en ordentlig skalle i Danmarks bedste klub, Skovshoved!"
"Tak til alle der har været med og støttet mig på vejen i min badmintonkarriere, I er alle husket og værdsat!.
Julie Houmann"
Tak fordi du fortsætter i Skovshoved - det er vi mange der er glade for!