Greve-SIF 15/12 endte 5-1. Læs optakten
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 14-12-2010 12:40:16
Kategori: Generelt
     

Sidste holdkamp før nytår

Greve vs. Skovshoved IF.

Før skovserne kan holde juleferie, skal der afvikles 8. runde i ligaen. Modstanderen hedder Greve Strand Badmintonklub og er pt. placeret på duksepladsen i Ligaen! Trods en forventet rolle som ”underdogs”, vil Skovshoved gå efter minimum et point for at sikre sig en slutspilsplads inden den niende og sidste runde!

Man skulle måske ikke tro det hvis man tager et kig på stillingen før sidste runde. Men skovserne har faktisk en chance for at tage point med hjem fra Greve Hallen onsdag aften når ottende runde er færdigspillet. Nu stiller du, kære læser, garanteret spørgsmålet ”hvordan giver det, på nogen måder, mening?”.

Det gør det primært fordi Greves stærke 1. single, Joachim Persson, har været på operationsbordet og først meldes klar til kamp igen om tre måneder. Dette åbner op for Skovshoved to herresingler, hvor begge nu er favoritter til at vinde deres holdkampe. Christian Lind, vores internationale stjerne, og Christian Kaldau skal hver især møde Greves, Jens-Kristian Leth og Gregers Schytt i to kampe der bør give to point til SIF!

Af de sidste fire kampe er der i, især, tre der bliver mere end almindelig svære for Skovshoved. I damedoublen skal Mette V. og Pernille Harder udfordre de to meget stærke Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juul. De to piger fra Greve er nok mest kendt for deres internationale erfaring i mixdouble, hvor begge er placeret blandt de bedste i verden. Christinna vandt bl.a. i sidste uge Hong Kong Open med sin mix-partner Joachim Fischer. Det ligner derfor et naturligt nederlag til skovserne i denne kamp.


Ligeledes får Skovshoved mixdouble kamp til stregen i deres opgør. Mads Pieler Kolding og Julie Houmann får uden tvivl meget at se til når de server kampen i gang mod Robert Mateusiak og Nadiezda Zieba. Mixdouble-parret, der er placeret som nummer tre i verden, bliver nok efterårets første store udfordring for Skovshoved mest stabile par. Skovserne har igennem de sidste tre måneder vist, at de retmæssigt høre til i landets bedste række men onsdagens match ligner en kamp mod overmagten.


Skovshoved herredouble med Spurr og Hasbak har været en smule svingende i deres resultater. Denne aften skal de udfordre det rutinerede par Lars Paaske og Rasmus Mangor Andersen. Paaskes resultater igennem årene taler for sig selv. Med hele tre OL-deltagelser og adskillige sejre igennem karrieren, heriblandt All-England i år, har han vist sine kvaliteter med sin internationale partner, Jonas Rasmussen. Og selv om hans Greve-partner, Mangor Andersen, har skruet ned for tempoet grundet sit civile erhverv, bliver det meget svært for Skovserne at skaffe point til udebaneholdet!

Dette efterlader Damesinglen som er omgæret af flere usikkerhedsmomenter. Skovshoveds Mette K. Pedersen er fornyeligt vendt tilbage fra et langt skadesforløb. Dette er ligeledes gældende for Greves Nanna Brosolat Jensen, der har været ude i fem måneder og kun har spillet halvdelen af sæsonen. Nanna, tidligere sølvvinder i DM, er endnu ikke tilbage i fuldt gear, hvilket åbner for Mettes muligheder. Det er måske her aftenens tredje point vil falde til Skovshoveds sultne talenter!

Hvis Skovshoved skal have en chance, skal de for første gang i efteråret spille, fuldt ud, op til deres evner og ramme dagen ud fra et stærkt kollektiv. Onsdag aften BLIVER den aften og Skovshoved tager et vigtigt point hjem til Krøyersvej.

Een gang Skovser – Altid Skovser!

Af Simon Melbye



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk