SIFs Ungdoms Ikast-gruppe 2016
SIF Ungdomsgruppe i Ikast - Reportage
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 09-03-2016 17:09:17
Kategori: Generelt
     

Den 4.-6.marts 2016 var ungdomsspillerne på klubtur til ISI Cup i Ikast. I år deltog 28 spillere fra U9D-U17M samt 13 forældre. Det var en succesfuld tur på mange måder. Skovshoved kom hjem med i alt 34 medaljer (10 guld, 15 sølv og 9 bronze). Dermed sikrede en af spillerne sig også en oprykning fra U11D til U11C. Tillykke!

 

Reportage fra turen:

”Vi mødtes i Sif kl 13:15 og ventede på at bussen kom kl 14.00. Når bussen var kommet lagde vi vores ting ind i den og gik ind og ventede på at bussen skulle køre.

Efter at have kørt i tre timer var vi i Vejle hvor vi skulle ind og spise aftensmad på McDonalds. Efter at have spist kørte vi videre til Ikast. En time efter var vi i Ikast på den skole vi skulle sove på. Der fik vi et klasselokale. I klasselokalet pakkede vi vores ting ud. Efter at have leget havde vi et infomøde hvor de voksne fortalte hvad vi skulle næste dag.

Næste dag stod vi op 06:30, fik tøj på og gik ned og spiste morgenmad. Efter maden gik vi ud til bussen som vi kørte med hen til den hal vi skulle spille i. Så spillede vi vores kampe og så de andres kampe. Da vi havde spillet alle vores kampe tog vi bussen hjem igen til skolen. Hjemme på skolen legede vi indtil vi skulle spise aftensmad på skolen. Efter vi havde spist gik vi på diskotek hvor vi dansede hele aftenen.

Næste dag skulle vi op og spille finaler. Da vi havde spist morgenmad gik vi hen i hallen og spillede finalerne. Dem der ikke var i finalen kunne også spille bingo. Efter vi havde fået vores præmier kørte vi hjem til Sif i bussen.

Det bedste ved turen var Diskoteket, at man får nye venner og stemningen.”

Skrevet af Anton Strate og Vigga Strate.

 Se fotos fra turen her.

Tusind tak til SIF’s Venner for endnu en gang at støtte Badminton Ungdom!



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk