I den netop overståede weekend var Skovshoveds U13 hold i Randers for at kæmpe om at blive Danske mestre for U13 hold. Som overskriften indikerer opnåede de håbefulde talenter en andenplads, efter Aarhus Badmintonklub. Aarhus Badmintonklub var storfavoritter, men på trods af dette formåede de otte U13 skovsere dog alligevel at presse storfavoritterne og vel og mærket i en sådan grad, at de ellers så sejrssikre Århusianere op til flere gange følte sejren vakle.
Efter en lang og tæt kamp, der kostede både blod, sved og tårer, kunne Aarhus dog hæve pokalen efter en meget tæt kamp. Med resultatet 6-3 kunne alle skovsere puste ud efter et brag af en kamp og en yderst velfortjent 2. plads. Resultatet kan alle omkring SIF være stolte af, tidligere trænere såvel som nuværende trænere, alle har en indflydelse i denne sølvmedalje.
En stor tak skal dog lyde til forældrene der bakkede op om holdet på dagen, holdleder Miguel samt den evig utrættelige PK.
Tillykke SIF
Benjamin
p.s. næste gang er det vores tur til at vinde guld!
Klik på foto for at se det i større format.