Jan Ø. Jørgensen
Jan Ø. Jørgensen fortsætter 2 år mere i SIF
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henrik PK
Dato: 19-12-2012 17:50:34
Kategori: Generelt
     

Efter Victor Axelsen kedelige meddelelse om hans stop i Badmintonliga til næste sæson, kan Skovshoved Badminton berolige det danske badminton-publikum med en lille julegave og meddele, at Jan Ø. Jørgensen forbliver 2 år mere i Skovshoved og dermed også i ligaen.  

 

Vi er stolte og glade for at Jan har forlænget sin kontrakt i klubben og var ikke det mindste i tvivl om, at valget som første herresingle hos os skulle være ham. Udover at spille på det niveau som Jan nu har, er han samtidig blevet en del af vores klub. Han leverer så meget til vores senior træninger i klubben og ikke nok med det, så har han også taget en ugentlig træning med de unge talenter i klubben af egen fri vilje.

 

Skovshoved arbejder videre med deres spillertrup til den kommende sæson og regner med at holdet er klar inden start februar.  

  





 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk