Har du ikke Adobe Reader - kan du downloade den her:
.: Besøgstæller - Start 3/9-2004
.: Flot besøgs statistik på vor hjemmeside
Besøgsstatistikken på vores hjemmeside viser følgende stigende tendens.
I 12 måneder fra 08.11.2004 - 08.11.2005 havde vi 11.400 unikke besøgende, som bladrede rundt i 45.500 sider. Vi havde i perioden gennemsnitligt 32 unikke besøgende pr. dag.
I 12 måneder fra 08.11.2005 - 08.11.2006 havde vi 19.700 unikke besøgende, som bladrede rundt i 64.000 sider. Vi havde i perioden gennemsnitligt 55 unikke besøgende pr. dag.
På besøgstælleren ovenover kan I se at vi har haft 27.148 hits (unikke besøgende) fra 3 sept. 2004 frem til i dag 08 november 2006.
Fredag d. 03 nov 2006 slog siden rekord med 392 navngivne besøgende på en dag, som bladrede rundt på mere end 600 sider !
Arveds klumme
I trænerens klumme, vil vor træner jævnligt komme med kommentarer, ændringer samt gode råd i løbet af sæsonen.
Så er det igen tid til status på Sif-ungdom - Februar 2006
Endnu et år er gået i Sif-ungdom
Og der er sket meget… meget godt! Vi blev danmarksmestre for U11-hold igen, og vores U13’ere gjorde god figur til deres hold DM. Ja, vi havde 2 hold der havde kvalificeret sig til et hold-DM. Det er der altså ikke mange klubber, der kunne gøre efter! Derudover fik vi rigtig mange titler og medaljer til både individuelt DM og EM. Det var især 2 x Spurr (Morten og Emil), der hentede dem hjem. Men alt dette hører jo egentlig den forrige sæson til.
Hvad er der så sket i den indeværende sæson?
Det startede med at en af vores rigtig dygtige trænere valgte at sige stop efter mange succesfulde år: Ole Ebbesen, som vi selvfølgelig vil komme til og savne rigtig meget! Men vi har dog været heldige, at kunne bruge hans hjælp i forskellige situationer både til glæde for mig og ungerne. Så stod vi jo og manglede en U11-ansvarlig - her var vi heldige/dygtige og fik fat i PK. Han har gjort det helt fantastisk! Selvom vi havde regnet med en mellemsæson i denne gruppe, står de faktisk og spiller med om Københavnsmesterskabet, og derved en billet til hold-DM. Hvis de klarer den, er det lige så flot som de forrige titler, der er kommet i hus. GODT GÅET! I de individuelle turneringer kan vi bl.a. nævne Nathalia Rohde, der er med helt fremme i den fornemste række. Og så har vi en masse 1. års-spillere, der allerede nu gør sig bemærket. Nemlig Sophie Bundgård, Jacob Kristensen, Frederik Bille og Joel Eipe. Det bliver spændende og følge dem op gennem årgangene.
Hvad så med U13…
Vi har jo vundet U11 hold-DM to år i træk!! Ja, presset er stort! Vi var desværre lidt uheldige og mistede én af vores store profiler: Emil Bundgård. Han valgte at prøve noget nyt. Et stort tab, men vi må bare kæmpe endnu mere, og træne ekstra meget for at nå målet… hold-DM. Vi skal egentlig ”bare” slå Gentofte, så er vi med. Uden Emil har vi stadig et super hold, men om det er nok, det er svært at sige. Vi vil i hvert fald gøre vores! Ellers er der mange der gør det godt i de individuelle turneringer. Mange er rykket rækker op, og Cecilia Demant har bl.a. deltaget på vores landshold… og hun er kun 1. års-spiller. Vi har i denne årgang hele 4 E-spillere og 5 M-spillere. Det er bare stort! Alt i alt har vi rigtig stor succes i denne årgang!
I U15 har vi i år mange 1. års-spillere
U15 har mange 1. års-spillere, og vi har også tre 2. års elite-spillere, men det er ikke helt nok til vi i år kommer med til hold-DM. Selvom det ikke lykkedes, så gør vi det også ganske godt i denne årgang. Det er tit når der spilles finaler rundt om i landet, at vi har nogle med fra Sif. Senest til KM og KMU… det bliver omtalt længere nede.
U17 måtte opgive at stille hold
Desværre måtte vi i år hos U17 opgive at stille hold. Denne årgang har i årene før haft svært ved at stille hold, og i denne sæson var det altså helt umuligt! Det gør lidt ondt at en storklub som Sif, ikke kan stille hold i en årgang. DET MÅ ALDRIG SKE IGEN! Ellers har vi da et par stykker der gør det godt til turneringerne. Især Emil Spurr viser fanen og kommer langt i diverse elite-turneringer… og igen, han er kun 1. års.
I U19 er der ikke nogen holdturnering
Så der er det kun i de individuelle turneringer vi kan markere os. Og det gør vi!!! Morten Spurr tog forskellige titler i elite-rækken med hjem, og han deltager selvfølgelig også på landsholdet. Og det bliver spændende at følge ham til det kommende DM. Men også andre er ude og spille nogle turneringer med succes: Maja, Kofoed og Mehnke gør det ganske fornuftigt!
Det var ganske kort lidt om, hvordan det er gået i de forskellige årgange. Der er rigtig meget jeg ikke har omtalt, men så er det jo godt det står på vores super gode hjemmeside: www.skovshoved-badminton.dk
Lidt om de seneste nyheder
En af de store begivenheder i sæsonen er selvfølgelig Københavns-mesterskaberne. Her kan vi måle os lidt i forhold til de andre Københavnske klubber. Forrige sæson fik vi endda også den meget eftertragtet klubpokal. Det fik vi ikke i år. Var det så en fiasko? NEJ, vil jeg tillade mig at sige. Her lidt statistik – Vi var med i mange semifinaler – vi spillede os frem til i alt 15 finaler – ud af 25.Af de 15 finaler vandt vi hele 10 – i øvrigt fordelt på alle årgange… og altså ikke kun i U11. Det er helt vildt godt. Faktisk er vi den klub i København, der vandt flest titler (gbk fik 9). Jeg vil ikke her nævne navne, men i stedet bede jer om og følge med på vores før omtalte hjemmeside. Men en succes var det i hvert fald!!!!!!!! I KMU gjorde vi det også helt fantastisk, og fik også her rigtig mange medaljer! SUPER FLOT!!
Visioner for Skovshoved ungdom
Sidste år skrev jeg lidt om mine visioner for Skovshoved ungdom. Og vi er godt på vej til at indfri mine forventninger. Men der er stadig lang vej. Jeg skrev at vi som hæmsko havde manglende hal plads… og det er bare allerede nu et KÆMPE problem. Vi skal have mere tid efter kl. 17. Skolerne holder længere tid på vores unger, og det betyder vi er nød til og lave store træninger. Ikke helt optimalt! Nu håber jeg så lidt på, at vi kan få lidt plads i den nye tennishal. Men jeg mener stadig, vi skal have nogle af de sene eftermiddags timer allerede fra næste sæson. Jeg ved godt det bliver en kæmpe og hård kamp, men behovet er også meget stort!
Fortsæt det gode arbejde – men vi har stadig brug for en hånd
Som tidligere nævnt så går det jo godt, og det er ”bare” at fortsætte det gode arbejde på alle fronter. I er mange der er med til og løfte denne opgave. Her tænker jeg ikke kun på trænere og hjælpetrænere, men også på jer forældre. Uden jer ville hjulene ganske enkelt ikke dreje rundt. Når det er sagt, må jeg så også lige komme med en opfordring til de forældre, der indtil nu ikke lige har haft tid. KOM og giv os en hånd! Det behøver ikke at være nogle tunge opgaver, men vi har brug for alt den hjælp vi kan få, også til de små. Også igen i år en stor tak til USU!
Tak for dette kalenderår, og et godt nytår!
Med sportslig hilsen
Peter Arvedsen
Her lidt info til jer der er holdspillere…og tilhørende forældre. Oktober 2005
Der vil de næste stykke tid sættes fokus på single og det fysiske generelt. Der er med rette kommet noget kritik ang. manglende plads til at kunne spille single. Vi er mange på diverse træninger, og grunden hertil er bla. fordi skolerne holder længere på deres elever. Og så længe vi ikke får tid den anden vej, har vi et problem…eller snare en udfordring, med så mange spillere!
Vi vælger at løse det på følgende måde: Der vil være en fysisk sektion, som kan laves uden for banerne. Det skaber så plads til også at kunne spille single. Og da vi under alle omstændigheder vil have noget mere fysisk ind, slår vi to fluer med et smæk. Vi vil også kigge lidt på, om der på nogle af træningerne er mulighed for rokeringer.
Jeg er i øvrigt ved og arrangere et forældreseminar, hvor der vil komme en ekstern og fortælle om coaching/forældrerolle.
Hvis man ellers har nogle kommentarer mht. træning eller udvikling, er man meget velkommen til og ringe eller komme ned til træning.
Ha’ det fantastisk!!!
Peter Arvedsen
Cheftræner Peter Avedsen om Badminton Ungdom i SIF - Visioner
Læs Peters visioner og mål med SIF Badminton Ungdom...
Nedenstående er sat til to gange om ugen, men ønsker du en tredje skal du bare løbe alm. distance-løb i ca. 30 min..
Uge 21: lang interval 10/2 x 3 (70-75%)
Uge 22: lang interval 10/2 x 3 (70-75%)
Uge 23: lang interval 10/2 x 2 (70-75%) + 4/2 x 3 (80%)
Uge 24: lang interval 10/2 x 2 (70-75%) + 4/2 x 3 (80%)
Uge 25: langinterval og kort interval 4/2 x 5 (80%) + 2/1 x 6 (80%)
Uge 26: langinterval og kort interval 4/2 x 5 (80%) + 2/1 x 6 (80-85%)
Uge 27: lang interval og kort interval og kort-kort interval 4/2 x 3 (80%) + 2/1 x 4 (80-85%) + 1/½ x 6 (85-90%)
Uge 28: lang interval og kort interval og kort-kort interval 4/2 x 3 (80%) + 2/1 x 4 (80-85%) + 1/½ x 6 (85-90%)
Forkortelserne skal forstås på følgende måde: eks. Uge 25, 4 min. Løb – 2 min pause 5 gentagelser og 2 min. Løb – 1 min. pause 6 gentagelser.
Når jeg skriver 80%, er det af dit max . Dit max ligger vel ca. på 200. Du skal bruge et pulsur. Har du ikke et sådant, må du selv tage pulsen. Det er vigtigt vi rammer den rette intensitet.
Er der spørgsmål må du endelig ringe.
God fornøjelse, Arved
Gode råd før og efter kampen fra Peter Avedsen
Vil du blive bedre til stævnerne ? ..Peter giver gode råd til mad og drikke, søvn og hvile samt koncentration før og efter kampene....
SIF's venner støtter det vigtige ungdomsarbejde i SIF - årligt kontigent erkun kr. 200,00.
Pengene herfra går ubeskåret til SIF's unge medlemmer, og dækker de aktiviteter - feks. rejser og udstyr, der ikke er råd til i fodbold, badminton, tennis og skydning.
Vi har meget brug for DIN økonomiske støtte for at give vores unge Skovsere mange spændende og udviklende sports oplevelser